onsdag den 21. januar 2009

Åbent hus...

Har været til Åbent Hus på Hjulmagervej i dag. I det Jobforberedende Hus for Flygtninge og indvandrere. Jeg glæder mig sådan til at skulle starte den 10. februar. Kun en dag om ugen, men alligevel. Jeg mødte et par af "pigerne" i dag. Et par fnisende og generte somaliske kvinder :-)
Jeg stod og inspicerede mit nye "værksted" sammen med en af de ansatte, da en gruppe besøgende trådte indenfor. Jeg synes nok, at jeg genkendte en af stemmerne. Jeg blev pænt præsenteret for flokken, og gav høfligt hånd til alle. Også til min mand - som sagde: "Ja, vi har jo hilst på hinanden før..." Han arbejder på Jobcenter Integration i Aalborg Kommune, og var på besøg sammen med sine kolleger... :-)
Det er et meget spændende hus, jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang!
Skal for øvrigt til samtale i morgen andetsteds. Jeg må jo ikke sige det højt, men det er ikke mit ønskejob jeg har søgt, så jeg sørge for - på en god måde - at klokke i det...

Ingen kommentarer:

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...