mandag den 12. januar 2009

I skole igen...

I fredags var jeg en tur på Hals Skole, for at få en snak med skoleinspektøren og aflevere mit CV. Jeg ville høre, om der muligvis kunne blive til nogle vikartimer til mig. Det kan vel ikke være så svært... Jeg blev taget godt imod, og gik hjem og holdt weekend, og tænkte ikke rigtigt mere over det. Jeg havde da i hvert fald slet ikke regnet med at telefonen skulle ringe allerede mandag morgen!!! Men godt så! Afsted i skole, hvor jeg har haft 4 timer i dag - 2 med 0.B og 2 med 1.B med både idræt og matematik! Hold da op, hvor var jeg træt da jeg kom hjem! De er en sæk lopper - men en god sæk :-) Det var bare sådan en god dag, og jeg har fået adskellige tegninger med prinsesser og diverse med hjem i tasken, jo jo...
Der er meget sygdom på skolen lige nu, både blandt elever og lærere, så måske skal jeg stå lidt tidligere op i morgen - hvis nu telefonen ringer...

3 kommentarer:

Karen sagde ...

Ej hvor fedt....men du kan jo det der med undervisning.
Super når nu der er så mange syge.

Knus Karen

PS. Rejser til Heimtextil messe med peter i morgen.

Pernille sagde ...

Nej hvor lækkert. Tillykke!

Husk også at finde tid til afslapning, for vikartimer kan være rigtig hårde :)

Fru Rønne sagde ...

Du er en heltinde! Seje, positive vikarer bydes velkommen med åbne arme i folkeskolen! Husk at smække benene op og fylde dit hovede med ro.... efter en dag med tusind indtryk, beskeder, lynlåse, konfliker og latter, kan man godt blive lidt fyldt.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...