onsdag den 7. januar 2009

Nu skal jeg ikke fryse mere!


Nu skulle det altså være. Jeg har aldrig gået med hue, men nu fryser jeg altså. Jeg er gået i gang med en sød baskerhue fra Garnstudio. Du kan finde den lige her.
Når jeg engang bliver færdig, er der sikkert ikke frost mere, for jeg har allerede pillet op 2 gange! Jeg må hellere straks indrømme, at det ikke skyldes hverken opskriften eller diagrammet. Det er faktisk ganske simpelt. Men når man er arbejdsløs, og sidder i sofaen med strikketøjet og en kande te, og samtidig prøver at følge med i diverse programmer i løbet af formiddagen, så kan man nemt klokke i det. Jeg er jo ikke vant til den slags luksus!

2 kommentarer:

Puttenings sagde ...

Sikke en sød hue, den kan jeg godt forstå at du er faldet for. Nyd endelig din luksus, man ved ikke hvornår den ender :o)

Mette G. sagde ...

Tak for linket. Jeg bruger heller ikke hue normalt, men den her vil jeg da overveje, for der er koldt om ørerne lige nu.

Nyd friheden ;-)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...