onsdag den 11. marts 2009

Onsdagsudflugt...

Jeg har været på arbejde i 3 timer i dag - det er lige til at holde ud... Der er syet frugtposer og indkøbsnet sammen med en lille gruppe somaliske kvinder og en enkelt vietnameser. De er meget ivrige efter at lære, og flere af dem har aldrig siddet foran en symaskine. En enkelt er endda ved at øve sig i at klippe med saks... Der er meget snak og meget fnisen. De har deres helt egen måde at gøre tingene på. Jeg tror på, at det er lige så lærerigt den anden vej :) Selvom det kun er 3 timer onsdag formiddag, er jeg helt ør i hovedet bagefter.
På vej hjem tænkte jeg, at det kunne være hyggeligt med en tur til Hjallerup.
Liselotte fortalte forleden om sit besøg i den store genbrugsbutik i Østergade i Hjallerup, og der har jeg ikke været i meget lang tid. Så jeg kørte forbi motorvejsafkørslen til Hals, og fortsatte nordpå. Butikken lignede sig selv, men jeg havde da helt glemt, hvor skønt det er at gå og snage og rage i alle de skønne ting! Jeg var der i over en time! Jeg elsker genbrugsbutikker - lige så meget som Flemming hader dem... :) Træls, at jeg ikke kan dele det med ham. Men han siger aldrig noget til, at gammel bras og underlige ting sniger sig ind i vores hjem :)

Denne vase skulle jeg bare eje! Og for en 20'er kan den jo bare komme inderst i skabet igen...

Så fandt jeg dette lille Aluminia fad. Min mor har et magen til, måske derfor kunne jeg lide det med samme :) Det andet fad (med blomsten) er vist bare et fad, men det var ret fint, synes jeg... De står nu begge og pryder tallerkenrækken i køkkenet.

Da jeg kørte hjem skulle jeg igennem Dronninglund, og der ligger jo også et par genbrugsbutikker. Jeg måtte stoppe! Her fandt jeg 2 bøger - Kreativ Fritid. De er af en serie på 4, men desværre var der kun disse 2. De er rigtig gode. Der er virkelig mange fede ting deri. Alt fra kartoffeltryk til perlevævning :) Nej, de er faktisk ret gode!

Dekoration af keramik - hvem har ikke haft en sådan skabning i deres barndomshjem :)

Og dette er jo ligesom at se min mor som ung :) Jeg fandt en del andre ting, et par gamle duge, et par kurve, et gammelt strikkehæfte med sjove modeller og så denne her...

... hvorfor strikke sådan en selv, når man kan finde den til 50 kr. Den har lige fået en tur i vaskemaskinen og ligger nu til tørre...

4 kommentarer:

Lavendel sagde ...

Som talt ud af mit hjerte! Iiih hvor jeg genkender det. Også det med mænd og gamle ting. Det er jo Valdemar, det lille fad. I min butik har jeg også snart en pæn samling Aluminia (jeg kan jo ikke ha´det hele selv), som bare venter på sommerens "horder" af kunder. hehe - Det må være dejligt at undervise de udenlandske kvinder. Jeg har selv arbejdet som dels lærer dels konsulent for tosprogede børn og elsede det - især samværet med familierne. Husker da de store piger skulle lære at cykle!!! Der var mange gode grin, god dag!

Helle : sagde ...

Sikke da en skøn dag du har haft !

Karin Grøn sagde ...

Du har rigtigt været på kup i Hjallerup. Du har vist også været i den lille butik ved siden af- Sudanmissionens genbrug- de har nemlig ret sjovt tøj og ind imellem kan man gøre et kup. Vi har også fået en fin hørlærreds vindjakke med guldbroderi til min datter engang- foret og det hele for 25 kr. Tillykke med handlen- jeg kender også butikken- køber deres billige ting og får dem ned i pris, når jeg laver rekvisitter til Skansen og Sæby-scenen.

snakkemunn sagde ...

Forstår at du liker deg i gruppen med utenlandske kvinner. Jeg går i klubb som eneste norske blandt utenlandske damer. Det er utrolig lærerikt for alle sammen. Vi er fra Marokko, Iran, Filipinene og meg fra Norge. Vi strikker ikke, men lager mat hos hverandre en gang i måneden.
Fine ting du har funnet på gjenbruktbutikken. :-)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...