søndag den 16. august 2009

Mere Læsø...

Nå, jeg kan vel ikke bruge hele min søndag på at have ondt at mig selv... Her kommer mere Læsø...

Nu er det jo sådan, at jeg er den eneste pige i familien. Og drengene er bare ikke så gode til kunsthåndværk, gallerier og den slags tøsepjat. Så onsdag var min dag. Jeg havde på forhånd planlagt ruten, med mulighed for ændringer eller tilføjelser :) Så imens drengene lavede det de var bedst til den dag, tog jeg afsted.

Jeg startede i Byrum, hvor der er marked hver onsdag. Et lille marked, men et marked. Det var dog ikke her jeg blev fattig. Men hyggeligt!

Lige ved markedet ligger Tinez. Et hyggeligt sted med en kombination af arbejdende værksted og salg af egne kreationer. Der var mange rigtig fine ting, men jeg var ikke sådan helt vildt imponeret...

Uldstuen! Jep! Det var her jeg blev lidt fattigere :) Jeg købte garn til et par projekter, og lidt ekstra... Det var så fedt at gå her helt for mig selv. Altså uden utålmodige børn og mand :) Jeg var her i næsten i en time. Kunne nu godt have brugt en god strikkeveninde, men pyt.

Jeg endte i Østerby. Her er absolut ingenting. Perfekt sted! Jeg satte mig ved havnen, og blev blæst igennem. Ren terapi! Skulle have taget mit strikketøj med :)

1 kommentar:

laila sagde ...

hej lyder som en ren råhygge ferie.men det er jo altid dejligt at komme hjem igen ikke. Stort kram fra mig til dig

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...