torsdag den 20. august 2009

Morgencykeltur...

Kasper og mig cyklede i børnehave i morges, og på vej hjem skulle jeg lige handle lidt. Vejret er så skønt i dag, så med mel, kiks og mælk i cykelkurven tog jeg en omvej hjem. Ned til havnen ad stien, som går langs vandet, forbi plejehjemmet.


Færgen på vej til Hals.

I den ældste del af byen ligger mange gamle hyggelige huse. Her er Bellevue.

Torvet i Hals, med hvalgabet og flagstangen, som er en skibsmast :) Spøjs indslag...


Den gamle politigård, hvor Uffe engang regerede. Nu er Carsten landbetjent og er flyttet i mere moderne lokaler :)

Guld Harald står i rundkørslen med løftet økse. Guld Harald var en vikingekriger, som faldt ved et slag ved Hals. Han er begravet i en høj lige udenfor Hals, Guld Haralds Høj. Han kigger retning mod højen.

På den anden side af rundkørslen lå et hyggeligt hus. Det brændte forrige år lige før jul. Nu er det snart helt væk. Har hørt rygter om nybyggeri af lejligheder - ærgerligt! Der skyder alt for meget firkantet op i Hals for tiden. Det passer bare ikke ind i billedet...

4 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Ha, hvor sjovt! :-) Jeg mindes ikke at der stod "Strømergaarden" på gavlen af huset i Uffes velmagtsdage. Gjorde der det?

/En gammel Gandrup-pige :-)

Mette Thrysøe sagde ...

Hej Kirsten
Jo jo, det gjorde der skam, og så hang der et gammelt emajleskilt ud til Torvet, hvor der stod POLITI :) Og han bor der endnu. Sjovt, at du er fra Gandrup :)

Kirsten sagde ...

Jeg kan godt huske skiltet med "Politi", men det andet der... det kan jeg altså ikke huske. Måske har jeg bare udviklet en anden form for humor siden da ;-)

Og jo, jeg er såmænd fra storbyen inde i landet, men det er altså omkring 14 år siden jeg flyttede derfra - nærmere bestemt i mine sene teenageår da udlængslen meldte sig :-)

(...og så er jeg forøvrigt selv strømerdatter, så jeg kendte skam Uffe ganske udmærket. Dengang, altså!)

Kirsten sagde ...

Hov! 16 år, s´gu. Dér var jeg lige ved at lyve mig yngre end jeg er! Sorry... ;-)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...