søndag den 26. december 2010

Helt ærligt LEGO!!

Kasper har fået Buzz Lightyear i julegave. Han er rigtig glad for ham. MEN han har altså også været skyld i mange tårer! Buzz Lightyear går simpelthen for nemt i stykker! Når man kigger på billedet på forsiden af kassen, ser man Buzz i fuld firspring med fartstriber efter sig - så jeg går faktisk ud fra at han kan leges med og ikke kun skal stå til pynt! Delene er blot samlet med enkelte klodser og det er overhovedet ikke holdbart! Ved den mindste bevægelse falder Buzz fra hinanden og hvis han vælter - og det gør ham meget nemt - så går han i stumper og stykker!

Vi har efterhånden samlet Buzz rigtig mange gange nu, og Kasper synes snart det er rigtig øv! Lego er noget af det foretrukne legetøj her i huset og vi har rigtig meget af det - men denne gang siger vi altså:
ØV LEGO!!!

4 kommentarer:

Kolorista sagde ...

Æv-bæv - og helt billigt er skidtet jo ikke, så det skal da bare holde! Håber I finder en løsning på problemet (kontaktlim??? :-) naij, det er jo ikke meningen!!!) KH Lisbeth

Louise sagde ...

Kan man ikke bruge limstift - den kan jo opløses i varmt vand?
Han er nu flot, ham Buzz

Fru Christensen sagde ...

samme oplevelse her hjemme....kuplen falder af konstant, vingerne af igen, igen...og ja meget løst sammensat. Far og søn har bygget sammen mange gange idag.

Mayen sagde ...

Buzz er ikke helt lett i overkroppen..for mye muskler! Jr fikk en ordentlig i plast som kan snakke, men han tipper over han også! Feil fyr som er flyttet inn i huset:-)
MAyen

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...