Der har slet ikke været tid til at blogge i weekenden :) Så derfor blander jeg lige en pose billeder og giver lyd fra mig inden weekenden slutter...
I fredags tog jeg en tur til Aalborg. Der er jo æbletid hos Tiger, så jeg kunne ikke lade være :) Lidt papir og hyldepapir blev det også til...
Æblekagedåse fra Tiger...
 |
| Æblebakke... |
Og så har vi fået hjælp til den nye terrasse her i weekenden! Nu er den midterste del næsten færdig! Der er stadig en del tilbage, men denne fantastiske hjælper kommer igen næste weekend :)
De svedte og sled og slæbte, de seje mandfolk! Og jeg smører gerne madder, serverer kolde øller, vand og kaffe endnu en weekend, for min nye terrasse bliver så flot :)
Her til aften måtte vi lige lave en lille indvielses fest, og vi grillede og spiste i vores nye hjørne. Alt er dog fjernet igen, for der er jo ikke sand imellem stenene endnu...
Og her til aften kunne jeg jo godt smide mig i sofaen med strikketøjet. Men i stedet har jeg givet mig til at bage knækbrød til børnehaven i morgen...
LAAANG PAUSE...
Vejrudsigten siger nu kraftig regn i morgen, så det var med at komme ud i haven og hente diverse ting ind. Ungerne har sovet i telt det meste af den lange weekend, og det måtte vi altså lige have pakket sammen! Men også vasketøj, diverse forladt legetøj, glemte hynder osv har vi fået samlet ind! Nu er klokken pludselig mange og jeg skal vist i seng nu...
Det har ellers været en rigtig dejlig weekend med flere besøg - planlagte og uventede - men rigtig dejligt og hyggeligt! Og lige midt i sand på gulvet og støv i hjørnerne! Skønt at det bare kan være sådan, og at vi hygger os alligevel :) Det gik også rigtig godt med en overnattende Andrea! Det var så dejligt at have en 4 årig pige i huset i næsten et døgn :) Drengene har elsket det, og Andrea er blevet forkælet og vartet op af drengene :) Det må vi snart gøre igen :)