tirsdag den 28. februar 2012

Hestearbejde og nye forsyninger...


Jeg har hjemmearbejde i dag :) Og jeg arbejder som en hest... Eller, jeg har fået en opgave, som lyder på udklædning af en hest! Den  - og dens rytter - skal være nar. Godt så. Jeg har vist løst opgaven nu, nu skal der bare syes.


Jeg er i gang med børneudgaven af mine Glade Striber. I dag har jeg fået nye forsyninger :) Strikkepindene er flittigt i brug i disse dage, og jeg håber på snart at være klar med endnu en opskrift.


Kasper var til fastelavnsfest hos spejderne i går. Han var iført en lang sort kappe med stor hætte, og i hånden denne stav. Ved ikke helt hvad han skulle forestille, men ond var han i hvert fald :)
Han blev hverken konge eller dronning, og hans egen kommentar var: "Man kan jo ikke gå rundt med sådan en krone, når man er ond, vel!?"
Nej nej, naturligvis :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...