tirsdag den 9. oktober 2012

Jeg fik en helt ustyrlig trang til...

... grissini med humus!
Derfor måtte jeg bare bage grissini da jeg kom hjem i dag. Og lave humus :) Heldigvis kan man nu - her i udkanten af landet - også købe kikærter på dåse, så man ikke skal være på forkant og sætte skidtet i blød dagen før :)


Grissini - ca. 20 stk.
25 g gær
1 dl lunkent vand
225 g hvedemel
1 knivspids sukker
1 tsk salt
1 spsk olivenolie

Opløs gær i vand og gør som I plejer :) Dejen æltes i 10 min. (jeg bruger røremaskine - selvom dette er en lille portion) Del nu dejen i små klumper, som en valnød. Rul hver klump ud til tynde pølser. Læg dem på bagepapir. De skal hæve i 15. min. Jeg pensler med mælk og drysser med salt, men det kan jo gøres på mange måder :) Bages i 15 min. ved 200 grader.

Dertil humus - og nu er de alle blevet spist og min lyst er blevet styret :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...