tirsdag den 28. februar 2012

Her er Skipper...

Drengene og mig har lige været på endnu et besøg hos vores nye kommende familiemedlem. Vi har ikke bestemt os for, hvilken hund vi skal vælge endnu, men drengene er helt vilde med Skipper her :) Skipper er 3 uger gammel nu, så det varer ikke længe før den skal bo hos os :) Vi snakker stadig navne, men måske beholder vi det navn, som familien har givet. Er han ikke fantastisk!? :)

 Der er 5 hvalpe i alt. 4 drenge og 1 pige. De er så søde allesammen, og det er rigtig svært at vælge :)

Hestearbejde og nye forsyninger...


Jeg har hjemmearbejde i dag :) Og jeg arbejder som en hest... Eller, jeg har fået en opgave, som lyder på udklædning af en hest! Den  - og dens rytter - skal være nar. Godt så. Jeg har vist løst opgaven nu, nu skal der bare syes.


Jeg er i gang med børneudgaven af mine Glade Striber. I dag har jeg fået nye forsyninger :) Strikkepindene er flittigt i brug i disse dage, og jeg håber på snart at være klar med endnu en opskrift.


Kasper var til fastelavnsfest hos spejderne i går. Han var iført en lang sort kappe med stor hætte, og i hånden denne stav. Ved ikke helt hvad han skulle forestille, men ond var han i hvert fald :)
Han blev hverken konge eller dronning, og hans egen kommentar var: "Man kan jo ikke gå rundt med sådan en krone, når man er ond, vel!?"
Nej nej, naturligvis :)

søndag den 26. februar 2012

Søndag...

Lynlåsen blev kobolt :) Jonas fik lov at bestemme. Men. Han vil stadig ikke have trøjen. Men den er allerede afsat til anden side. Pyt. Så gik tiden med det. Møgbobler!
Stribede veste er sendt af sted til Mette :)
Weekenden er gået med rigtig mange aftaler. Nogle gik i vasken til fordel for andre, men i dag endte alt i vasken, da Jonas blev syg i nat imens han sov hos farmor.
I dag er dagen brugt på sofaen, der er vasket tøj, bagt brød, strikket, hygget, lavet dominobaner og bål i haven :)
I morgen begynder det hele forfra. Der er fastelavnsfest hos spejderne, møde i skolebestyrelsen, øveaften med musikerne, strikkecafé osv. Vi forstår at fylde tiden ud og vi keder os aldrig :)

torsdag den 23. februar 2012

Kobolt eller orange?!

Lige om lidt, når jeg har hørt Sveinur for 10. gang, og jeg er færdig med at skrive dette indlæg, så har jeg bestemt mig for, om der skal være kobolt eller orange lynlås i sømandstrøjen... Synes, at de der forkanter som skal bukkes ind, er noget juks!

UPDATE: Det er mest noget juks, når man ikke læser opskriften ordentlig igennem... Forkanterne skal jo slet ikke bukkes ind :)

Jeg har forøvrigt tiltuskes mig en lille bitte vinterferie, som er begyndt i dag :) Drengene og mig har lige været et smut i Aalborg. Med frokost på "Det store gule M", besøg hos Fætter BR og spisning af isvafler med chokolade-banan-is ned igennem gågaden :) Hygsomt!

X-Factor Sveinur...




Ham Sveinur... Han er for sej! Ham stemmer vi på! Jep! En skam man ikke er 30 år længere... :)

onsdag den 22. februar 2012

Det er sådan her man skal gøre...

Vi skal have lavet pas - alle 4. Jeg har undersøgt priser for at få taget pasfoto og blev meget overrasket! Det er da hammer dyrt! Alle steder får man 4 billeder - og man skal jo kun bruge et! Jeg fandt priser fra 139,- kr til 159,- kr for 4 billeder. Det er 556,- for pasbilleder til hele familien!
Efter lidt tids surfen på nettet, gjorde vi følgende: Vi tog billeder af os alle 4, efter de gældende regler om pasfoto, med mit digitalkamera. Derefter rettede vi billederne til i et billedbehandlingsprogram - ansigtet skal have en bestemt størrelse osv. På et almindeligt billede str. 10 x 15 cm, som er standard, kan være 6 pasfotos. Jeg sendte nu 4 filer af sted til et firma i Tyskland som fremkalder billeder. Jeg valgte bare 1 eksemplar af hver, så vi nu har 6 billeder hver. Det gjorde jeg i fredags, og i dag onsdag kom de med posten - til den nette sum af 96,- kr! Nu har jeg så sparet 460 kr som jeg kan bruge til is, når vi senere på året skal en tur til Malaga :)

mandag den 20. februar 2012

Prinsessen på ærten...

Jeg skulle bare lige hente noget vasketøj. Og imens jeg gjorde det, lagde jeg lige det rene og nystrøgne (!) tøj på fryseren inden det skulle hænges på plads... Og vupti! ...4 min. efter kommer jeg tilbage, og så har prinsesse Villy fundet sig et rigtig hyggeligt sted at tage en lur!
Ja, Villy er en hunkat...

Bobler på vej...

I morges måtte jeg op på stolen for at tage dette billede :) Jeg er næsten ved vejs ende med Jonas' sømandstrøje - selvom jeg ved, at han ikke gider have den alligevel... Ved ikke helt hvad jeg skal gøre med den, men nu skal den altså være færdig! Der skal gå rigtig lang tid før jeg strikker de bobler igen. Hold da op hvor er de (på jysk) træls :) Men trøjen bliver rigtig lækker. Hvis nogen er forelsket, kan garn + opskrift købes her :)

søndag den 19. februar 2012

Fastelavnssøndag...

Byens bedste fastelavnsboller:
16 stk.

Dej:
1 dl mælk
50 g gær
125 g oliemargarine
1 æg
4 spsk sukker
375 g mel

Creme:
1 æg
2 spsk sukker
2 dl mælk
1½ spsk mel
vanillesukker

Opløs gær i mælk. Resten ryger i røremaskinen osv... Dejen hæver 1 time.

Creme:
Pisk alle ingredienser sammen i en gryde. Rør! Koger i 3 min. Afkøles let inden brug.

Del dejen i to. Rul dejen tyndt ud og skær den i 8 dele. På midten af hver stykke lægges 1 spsk creme. Dejen lukkes omkring cremen og dejen klemmes sammen, så der ikke kan komme creme ud. Denne lukning skal vende ned på bagepladen.

Bages i 10 min ved 225 grader.

Pyntes med glasur og spises til man revner!

Søndag i solskin...

Jeg er stået sent op. Eller... jeg vågnede tidligt, og så lå Kasper og jeg og gassede os i sengen og læste Anders And blade :) Nu er der spist "morgenmad", alle er pist forsvundet og jeg sidder tilbage, i solskin, med min te og mit strikketøj. Drengene er på deres værelser og Flemming motionerer spaden ude i musikrummet, kan jeg høre :)
Det så nærmest ud, som om den gule lampe var tændt, men det er bare solen der går helt amok i dag. Jeg får næsten lyst til at gå i haven :)

lørdag den 18. februar 2012

Så er vores nye familiemedlem blevet født...

 Ja, vi skal have hund! I lang lang tid har drengene plaget om en hund. Nu har jeg givet mig og sagt ja. For 10 dage siden blev hvalpene født og i dag har vi været på besøg. Nååååårhhhhhhh :) De er da helt fantastiske!

 Her ligger den stolte - og meget sure og beskyttende - nybagte moder :) Hun var godt nok gal, for ingen skulle komme tæt på hendes hvalpe! :)

 1 tæve og 5 drenge har hun fået. Vi ved ikke endnu hvad vi vælger, men vi skal på besøg flere gange inden vi vælger vores nye familiemedlem :)

Her er faderen, som straks forelskede sig i Jonas :) Det var helt sikkert gengældt! Racen er en Dansk Svensk Gårdhund. En livlig fætter, så vi skal nok få kamp til stregen. Drengene glæder sig! Det gør vi også :) Vi har ikke spurgt Villy endnu...

fredag den 17. februar 2012

Og værsgo'...


 Så er opskriften i luften. Den kan findes her!



Sæsonstart...

Så kunne Jonas ikke vente længere! Han har selv samlet den store trampolin og nu kan sæsonen begynde :)

Weekend...

Kasper havde glædet sig sådan til i dag. Men kl. 3 i nat kastede han op første gang. Jeg nussede, trøstede, vaskede og støttede det meste af natten. Kl. 5.30 gik jeg i seng igen. I dag skulle Kasper have spillet skoleteater for indskolingen, have været til fastelavnsfest i Dus'en og holdt fødselsdagsfest for klassen i aften. Øv bøv, nu er alt aflyst.
Han er blevet friskere, vi har sovet lidt, han har spist lidt - og der er heldigvis weekend! Nu skinner solen, jeg bager rugbrød og vasker tøj, Kasper ser film og vi kan hygge lidt sammen :) Men sikke en start på fredagen!

torsdag den 16. februar 2012

Kreatorsdag...

Jeg har været forbi Panduro Hobby i dag. Jeg var i StorCentret sammen med Jonas, som skulle have byttet et par bukser og da vi gik forbi Panduro måtte jeg bare liiiige ind og kigge. Ud kom jeg med noget sort krympeplast! Nu har jeg prøvet mig frem med ringe. De er blevet så fine :) Jeg har brændt mine fingre på det varme plast, men mine nye ringe er skønne :)
Om lidt er der mad og i aften er der strikkecafé! Jeg kæmper videre med boblerne til Jonas...

onsdag den 15. februar 2012

Familieportrætter...

I morgen skal vi have lavet 4 pas! Her var nogle af de billeder som ikke duede - af forskellige grunde :)

tirsdag den 14. februar 2012

Guldskæl...

I går aftes var vi på skolen til 0.As teaterstykke "Guldskæl" Det handlede om den smukke fisk Guldskæl, en flok seje sild, som ikke ville lege med hende fordi hun var så smuk, en flok lumske krabber, en fæl haj, nogle smukke søanemoner og den kloge gamle blæksprutte Klat (som Kasper spillede) :) Det var et rigtigt godt stykke, som handlede om mobning! Under vand! :) De seje sild ville ikke lege med Guldskæl, for hun var meget smukkere end dem. Hun blev ked af det og ville spørge søanemonerne om råd. De kunne ikke hjælpe, så hun spurgte krabberne til råds. Men de tænkte kun på at få kløerne i den smukke fisk, så hun måtte skynde sig væk og mødte derefter den fæle haj. Den rådede hende til at spørge den gamle blæksprutte. Blæksprutten rådede hende til at dele ud af sine guldskæl, så de andre kunne blive lige så smukke som hende. Det er bedre at dele end forblive ulykkelig! Det virkede og de seje sild lukkede hende ind i flokken :)
De var så dygtige! Alle forældre var tæt på at revne af stolthed :) Bagefter spiste vi sammen, for alle havde medbragt mad til det fælles buffetbord. Total hyggelig aften!

søndag den 12. februar 2012

Lige om lidt er den klar...

Jeg er ved at lægge sidste hånd på opskriften til min vest. Liiiige om lidt kommer den ud i verden... Den kommer først i en voksen udgave, men jeg har planer om en børneudgave også :)

Søndagskrea...

Kasper har fået nye farvekridt. Og han ville så gerne tegne de der fugle der er på vores servietter. Efter noget tids banden og besvær opgav han! Nu har jeg hjulpet ham med at lave et "lysbord", så han kan få tegnet fuglene af inden farvelægning. Med tape har jeg sat servietten op på havedøren, sat papiret fast ovenpå, og nu kan Kasper stå og tegne efter fuglene uden at papiret glider og lyset hjælper ham med at se stregerne :)
Imens der er ro på tegnestuen lister jeg i systuen og får et par bestillinger ud af verden...

tirsdag den 7. februar 2012

Yngstebarnet fylder 8...

Her er så dagens fødselsdagsbarn :) 8 år bliver han. 8 ÅR!!! Han er vokset i nat, siger han :) og jeg kan slet ikke forstå hvor tiden er blevet af...

 Vi mødte lidt senere på arbejde, så vi havde tid til morgenhygge :) Nu sidder Kasper og Flemming og leger med en af gaverne :) Det er mandearbejde, siger Kasper... "Det kan du nok forstå, mor!" Jo da :)

Og menuen på en fødselsdag? Lagkage med bananer og chokolade i eftermiddags og hot dogs med røde pølser til aftensmad :) På lørdag er der bestilt bord på Bones til frokost, efter fødselsdagsbarnet ønske :) Man er vel næsten voksen nu!

søndag den 5. februar 2012

Så gik den uge...

 Så gik den uge... Der har været travlthed og hver en time har været fyldt ud hele ugen :) 

 Kasper havde samlet en kasse i løbet af et par dage, med alt godt til bålet! Der var tomt papemballage, køkkenrullerør, et par aviser osv. Han elsker bål og hans plan var, at få lov at brænde kassen af. Han fik lov - i kulden :) Han fik endda lov til at hente noget brænde fra stablen bag garagen og putte i kassen :) Der stod han så - i over en time! Så gik den eftermiddag og han fik sin lyst stillet lidt :)

Lørdag aften holdt vi en lille bitte kobberbryllupsfest for 8 nære venner. Jeg havde lavet kæmpe tapas bord! Her til aften har vi fået resterne, og der er stadig lidt tilbage til madpakker i morgen :)
Så gik den uge! Om lidt finder jeg plads under dynen...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...