I går gik turen til Voergaard Slot, hvor Middelalderdagene afholdes i denne uge. Vi er af sted næsten hvert år, for det er så hyggeligt og det er virkelig en fed oplevelse at være "tilbage" i middelalderen :)
Der er telte og salgsboder både udenfor og indenfor voldgravene - som indeholdt en del andemad :) Man kunne fristes til at tage en kæmpe hulske med :)
Der laves mad, arbejdes i smedien, garn og stof plantefarves, der broderes, nålebindes, snittes og alt muligt spændende! Våben smedes og slibes og der kæmpes til sidste dråbe :) Drengene er vilde med det hele!
Men det sjoveste er dette! Her hedder det faktisk LOKUM... Kasper fniste og skulle flere gange på LOKUM :)
Ridderkamp til hest. Temmelig voldsomt, men dengang kunne de da slås! Imponerende alligevel :)
"Kom og køb - honningkaaaaager" og uden at ryste det mindste, gik hun bare rundt med en kande på hovedet! :)
Der var et område med legetøj fra middelalderen. Der var jo ingen computeren eller Playstation dengang :)
Og der var stylter! :) Dem plejer jeg jo at kaste mig over når jeg får
muligheden :)
Der var et udstoppet vildsvinehoved. Kasper kunne vist sagtens se det hænge på sin væg i værelset :)
Og her endte vores dag. I Voerså. Vi var ikke ude på vandcykler eller i kano. Men vi fik en is i solen og aftalte at vi måske i næste uge skulle ud at vandcykle :)