søndag den 10. februar 2013

Nu med boller...

Her er min aftensmad :) En rigtig burger! Med burgerbolle og det hele :)
Jeg har nemlig fundet en opskrift på boller! Uden mel og farlige kulhydrater :) Og de er rigtig gode!

LCHF boller, ca. 8 stk.
3 æg
3 spsk cremefraiche 38%
1 dl vand
100 g sesamfrø
100 g solsikkekerner
5 spsk. mandelmel (fint blendede mandler)
3 spsk HUSK
2 spsk klid
1 tsk salt
2 tsk bagepulver
150 g revet ost (gerne cheddar)

Sæt ovnen på 180 gr. Blend sesamfrø og solsikkekerner til en fin mel. Bland det tørre og det våde hver for sig og bland det sammen til sidst. Tilsæt den revne ost. Dejen er noget klistret, men der kan sagtens formes ca. 8 boller med hænderne. Dejen skal ikke hæve. Bages i ca. 25 min.

Nu har jeg rigtig hygget mig de sidste dage, med fastelavnsboller, hotdog brød og alt muligt, så nu må jeg tilbage på rette kurs igen :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...