søndag den 21. april 2013

Kæmpen får ny bolig...

 Min kæmpe plante trængte til ny bolig. Det er ved at være et par år siden sidst. Sidst blev vi enige om, at hvis ikke vi nogensinde fandt en større potte, så måtte den lade livet...

 I Ikea i sidste uge fandt jeg en noget større potte! Så i dag skulle det være. Måske overlever den, måske ikke. Men nu er det vist også sidste gang den får ny bolig, for den er meget svær at håndtere efterhånden :)

 Dens rodnet er så massivt, at dens rødder havde kilet sig fast i potten, så den sad godt fast!

 Flemming hev i planten og jeg prøvede at trykke potten nedad. Kasper var flad af grin :)

 Jeg vidste godt, at noget af planten sikkert ville knække og gå til, så jeg måtte snakke pænt med den undervejs :)

 Den gamle potte er rustet op i bunden, så planten har tørstet i en periode, for at vandet ikke skulle løbe ud og skade gulvet!

 De nederste dele af planten er tykke, sprøde, skrøbelige - og støvede :)

 Så kom den op! Der knækkede en del, men den skal nok komme sig... Den trængte virkelig til en ny og større potte!

 Jeg har foret den nye potte med en sort plasticpose, så den fugtige jord ikke får potten til at ruste! Posen sidder fast med malertape :) Dette bliver vist plantens sidste bolig, så derfor skal den kunne holde længe!

 Der er gået 100 liter pottemuld og en slat leca nødder i bunden...

 Kasper fangede mig i junglen :)

 Puha, det lykkedes :) Planten led en smule overlast, blade og stængler er knækket af... Men om nogle uger er den kommet sig, den rejser sig forhåbentlig lidt igen, og den behøver ikke længere at krumme tæer i den gamle potte :)

Planten er forøvrigt omkring 10-11 år gammel. Jeg vandt den engang i et julelotteri på Flemmings arbejde. Da var den en lille fin plante. Siden er den gået helt agurk, den har blomstret flere gange og den kan åbenbart godt lide at stå her i hjørnet af stuen :)

2 kommentarer:

Karin Grøn sagde ...

Sikke et arbejde--- men flot er den. Hvis I ikke skal potte den om mere pga størrelsen vil jeg lige nævne at man godt kan tage den ud af potten hvert år f.eks. og rodbeskære den. Det får den til at danne nye rødder og at stå lidt i stampe, så den forbliver i den størrelse I vil have den. Bare lige et fif, for det er en utroligt flot og imponerende plante.

Randi B. Jensen sagde ...

Den er godt nok stor og flot, du må passe den godt - sikken dog et arbejde med omplantningen.
Jeg havde en af slagsen for nogle år siden - jeg fik den ikke plantet om, før end potten revnede - senere delte jeg planten, og det lykkedes at få en del af den til at gro igen og lige nu sidder jeg og tænker over, hvor i alverden den egentlig er forsvundet hen!
Min kom aldrig i blomst.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...