torsdag den 28. februar 2013

Alt om håndarbejde - symagasin...


Har I set det nye nummer? :)

Tusind tak til Alt om Håndarbejde for at vise min blog frem :)

Jeg har været på udsalg...

... hos P&P i Vejgaard. Det blev ikke så dyrt som frygtet :) For jeg havde jo brug for ALT det jeg købte :)

 En bærepose blev det til. Mange gode sager :)

Bl.a. noget som ligner Silke Tweed fra Drops! En anelse tykkere, men det passer perfekt til mit hækleprojekt, hvor jeg jo ikke rigtigt havde held med at skaffe mere :)

onsdag den 27. februar 2013

Jeg må slå mave foran symaskinen...

Vi har lige spist og jeg er så forædt :) Jeg havde lavet kylling i karry med kokosmælk og fløde, porrer, broccoli og blomkål. Dertil ris - som jeg jo ikke spiste :) Men sådan en helt almindelig aften fik vi også dessert! Frugtsalat :) Hmmmm... Jeg havde ingen æggeblommer, så i stedet for den traditionelle råcreme, piskede jeg en flødeskum med vanille, og så vendte jeg en skefuld græskyoghurt og et drys sukrin i - så kunne jeg nemlig også være med :) Men nu er det hele spist - og derfor ingen billeder :)
Og nu ville jeg skrive: Tilbage til sofaen... Men jeg går i stedet i systuen, for der ligger en konfirmationskjole og venter :)

Det lykkedes...

Der er frigivet billetter til touren i efteråret og jeg har fået 2 billetter!! :) Det endelige billetsalg starter på fredag, men for de heldige som modtager nyhedsbrevet, var der mulighed i dag :) Jeg nåede det ikke her i foråret, så nu må jeg vente til september...
JOW JOW!!!

tirsdag den 26. februar 2013

Hjæææælp...

Jeg skal bruge sort Silke Tweed fra Drops! Kan det slet ikke fås mere?! Jeg er jo begyndt at hækle omkring mine lapper!
Åh nej, bare jeg ikke skal trevle op og finde noget andet garn :)

mandag den 25. februar 2013

Årets første...

... portion med jordbær, mælk og fløde :)
Jordbær på denne årstid er ikke af den bedste kvalitet, men dem her var faktisk temmelig okay! :)

Fra brud til konfirmand...

 Min venindes brudekjole er blevet skilt af... Hendes datter skal nemlig snart konfirmeres, så i dag er forvandlingen fra brudekjole til konfirmationskjole begyndt :)

 Det har været et stort skrud engang! I fint sart stof, med perlebroderi, blonder og tyl. Jeg holdt vejret en smule inden jeg satte saksen i :)

Overdelen er stadig intakt, men konfirmandens mor ønsker ikke at gemme :) Den får jo også et nyt liv inden længe, og så er det det, der tæller! Flot bliver hun, den kommende konfirmand :)

torsdag den 21. februar 2013

Man skal aldrig gå ned på udstyr...

 Jeg strikker aldrig på disse pinde mere, for jeg er forelsket i Knit Pro og strikker ikke på andet. Men derfor skal de jo ikke bare ligge og rode, vel?!

Nu er de sorteret og sat ind på de rigtige pladser igen... 2 stk. 2½ på 40 cm, 2 stk. 2½ på 60 cm og 2 stk. 2½ på 80 cm... + det løse :) Jeg kommer ikke til at mangle...

Og de kan overhovedet ikke være i etuiet... Som for øvrigt er fra Stof og Stil. Jeg køber IKKE et ekstra! Jeg lover det! :)

onsdag den 20. februar 2013

De voksnes rækker...

 ... er inden for rækkevidde og Jonas skal snart konfirmeres! Det føles som om vi er de sidste i verden, der har styr på mindste detalje. Alle andre end os har for længst styr på alting! Nu springer vi heldigvis over delen, med hvor neglene skal laves, tid til prøve-frisure hos frisøren osv. Men ellers synes jeg faktisk, at vi her har det fint med vores eget tempo. F.eks. kom indbydelser (først) ud i går. Jeg ved, at nogen ryster på hovedet og ruller med øjnene nu, men vi har faktisk god tid :)
Jonas har ikke brugt særlig meget energi på at finde ud af hvad han gerne vil, så jeg har hjulpet ham lidt på vej :) Dog kom han selv i tanker om idéen med indbydelserne :)

 Godt man har en far med eget hjemmetrykkeri og en mor med en grafikeruddannelse :)

 På vej til posthuset...

 Sådan endte Jonas' idé :)

Og med selve indbydelse som indstik i coveret. Og jeg har brugt to hele dage på at kigge gamle billeder igennem, så på dvd'en er næsten 100 billeder (alle godkendt af den kommende konfirmand) og et par små (Mega pinlige! citat: Jonas) film :)

For de som ikke umiddelbart genkender det valgte tema, kan jeg afsløre at det er Minecraft! Et meget populært (og meget tidskrævende) computerspil :) Jonas er fuldstændig opslugt og Kasper er godt på vej :)

Stakkels sultne og forkomne hund...

 Når der bliver åbnet en dåse tun her i huset, så er vi nærmest nødt til at dele den i 3 portioner :) Både Villy og Oskar elsker nemlig tun! Og Oskar er overbevist om, at Villy helt sikkert har fået mere end ham! :)

Be-be be-be... Oskar kan se så sulten og stakkels ud! :) Og hvis man skal gøre sig fortjent til noget, så skal man give pote :)

tirsdag den 19. februar 2013

Lagkagebilledet...

Mit kamera lever :) Efter at mine billeder bare er blevet ringere og ringere, og da jeg tog dette sidste billede i lørdags, blev jeg nødt til at skulle af sted med det i dag! Jeg fik rigtig god hjælp i Japan Photo, hvor en rigtig flink mand gik mit kamera igennem, indstillede knapper, justerede og pudsede i alle hjørner. Han gav mig fif og forklarede i detaljer. Mit kamera fejlede egentlig ikke noget, og - som jeg frygtede - fejlede spejlet ingenting! Jeg har et rigtig godt kamera, som bare skulle nusses lidt (...ikke mandens ord :) ...) Men nu tager det fine billeder igen! Og hans hjælp kostede ingenting :) Tak, Japan Photo!

Lagkagen er forøvrigt fra i lørdags hvor vi fejrede Kaspers 9 års fødselsdag for familien :) Han var med mig i Aalborg i dag, for de der fødselsdagspenge, de brændte altså i lommen :)

torsdag den 14. februar 2013

Bare lige for en ordens skyld...

.. så har jeg købt blomster til mig selv i dag :)

onsdag den 13. februar 2013

Lapperne fra gemmerne...

 Altså nu begynder det snart at blive en smule pinligt...
I dette indlæg skrev jeg: "Engang for længe siden..." Og det er nu over et år siden! :) Nu har jeg fundet dem frem igen, min mors lapper!

Denne gang er jeg kommet i tanker om, at de skal have en sort kant! De var flotte før, men nu er de skide flotte :) Nu skal de blive til et tæppe!

tirsdag den 12. februar 2013

Filosofisk teenager...

Under morgenmaden kunne Jonas i dag komme med følgende helt uundværlig viden:
Ikke siden 1987 har et årstal bestået af fire forskellige cifre og nu er det sket igen med 2013!
En trøst kan da være, at han ikke kun bruger sin tid på spil foran computeren, men at han også samler information - uanset af hvilken art... :)

mandag den 11. februar 2013

Glade striber med lange ærmer...

Hæftet og på vej i vaskemaskinen...

søndag den 10. februar 2013

Nu med boller...

Her er min aftensmad :) En rigtig burger! Med burgerbolle og det hele :)
Jeg har nemlig fundet en opskrift på boller! Uden mel og farlige kulhydrater :) Og de er rigtig gode!

LCHF boller, ca. 8 stk.
3 æg
3 spsk cremefraiche 38%
1 dl vand
100 g sesamfrø
100 g solsikkekerner
5 spsk. mandelmel (fint blendede mandler)
3 spsk HUSK
2 spsk klid
1 tsk salt
2 tsk bagepulver
150 g revet ost (gerne cheddar)

Sæt ovnen på 180 gr. Blend sesamfrø og solsikkekerner til en fin mel. Bland det tørre og det våde hver for sig og bland det sammen til sidst. Tilsæt den revne ost. Dejen er noget klistret, men der kan sagtens formes ca. 8 boller med hænderne. Dejen skal ikke hæve. Bages i ca. 25 min.

Nu har jeg rigtig hygget mig de sidste dage, med fastelavnsboller, hotdog brød og alt muligt, så nu må jeg tilbage på rette kurs igen :)

Søndag...


lørdag den 9. februar 2013

Travl lørdag...

Om lidt strikker jeg kraven og så er jeg klar til at maske af! Dette er min første udgave af Glade striber med lange ærmer og jeg tror den bliver god :)
I aften er der Vinterrevy i byen, så ungerne skal afleveres hos henholdsvis farmor og en kammerat. Flemming er bag scenen og allerede væk og har travlt med lydprøver, kulisser og handyman opgaver :)
Jeg skal mødes med gode veninder i eftermiddag, inden turen går til fest og ballade :)

fredag den 8. februar 2013

Fødselsdagsforberedelser og oprydning...

 Kasper skal holde sin fødselsdag for drengene i klassen i eftermiddag. Han har bestilt fastelavnsboller. Jeg har en helt fantastisk opskrift, men den skulle lige findes frem! I en køkkenskuffe stikker jeg lige opskrifter, udklip og blade ned, for så ved jeg jo hvor de er - eller ikke!! :) Jeg blev nødt til at tømme det hele og rydde op! Den lille stak er til gemmerne - den store stak er udsmidning! Basta!

 Og til allersidst fandt jeg min opskrift :)

Og nu til næste projekt, for nu ser min skuffe sådan ud :)

Vi fortsætter med fødselsdag...

 For i dag bliver Oskar nemlig 1 år :)
Dette billede er fra da han flyttede ind hos os i marts 2012...

Nu er han en stor teenagehund :) Og han aner ikke engang at han har fødselsdag...
Jeg har indkøbt et kæmpe kødben, som han skal sætte tænderne i senere på dagen. Sikkert når Kaspers fødselsdagsgæster vælter ind ad døren kl. 17 :)

torsdag den 7. februar 2013

Vinterferie eller ikke vinterferie...

Jeg er skide træt af at holde vinterferie i uge 8 når alt det sjove sker i uge 7!

Fødselsdagsbarn...

For 9 år siden var denne morgentrætte dreng kun et par timer gammel :) Tænk at det er 9 år siden!
Kasper elsker fødselsdag! Altså sådan rigtig fødselsdag med masser af flag, boller og kagemand og cacao! I morgen skal han holde fødselsdag for drengene i klassen. Han har tænkt længe over et tema, for det er åbenbart meget in med temafester. Men til sidste blev han enig med sig selv om, at temaet skal være FØDSELSDAG! :) Så vi har indkøbt flagguirlander, røde og hvide lys, servietter med flag og mere til. Fødselsdag skal det være! :)

onsdag den 6. februar 2013

Hønsestrik...

I dag var jeg i Aalborg for at lufte min svigermor :) Nej, hun skulle have fornyet sit kørekort og jeg havde lovet at være chauffør! Og lige overfor Borgerservice i Aalborg ligger jo en fantastisk butik, nemlig Hønsestrik! Faktisk var det mit første besøg i butikken :) Men i butikken findes jo mine opskrifter på Glade striber og jeg ville gerne ind og hilse på. Det er altid dejligt at få sat ansigt på stemmer i telefonen eller bogstaverne i en mail :) Og sikke et positivt besøg! Vi faldt straks i snak og jeg fortalte om fremtidige projekter. Derfor endte det også med at Edith sponsorerede det udvalgte garn! Det var fantastisk sødt af hende :)
Hun forevigede mig endda til facebook :) Gå ind og kig - ikke bare for at se på mig!, men det er en meget spændende side som er værd at "synes godt om" :)
Strikkepindene er fundet frem og jeg er klar :)

mandag den 4. februar 2013

Søndagstur...

 I går gik vi, vores genbo og os, en tur på Skansen. Vi havde hunde med :) Vi trængte alle, også hundene, til noget søndagsluft :)
Der var koldt som ind i...

 Men flot var det, langs vandet, forbi plejehjemmet, hvor de har den fedeste udsigt :)

 Isen var helt tynd, men den havde alligevel skruet sig helt op i nogle sjove mønstre. Fuglene lå tæt et stykke længere ude!

 Det lignede nærmest frosne bobler, der var sprunget!


 Kasper vovede sig ned efter et stykke is - og jeg tog dette billede, efter at han havde fået skæld ud! :)
Man skal ikke gå ned på de våde kolde sten! Slet ikke i dette vejr! Ikke nogensinde! :)



Og så bliver man så dejlig træt efter sådan en tur :)

søndag den 3. februar 2013

Her er mit sofahjørne...

Jeg har lige siddet og læst om Camillas sofahjørne...
Her er mit - og også lidt Oskars... Jeg skulle bare lige...

Jeg har været laaangt hjemmefra...


Nu er jeg landet efter nogle dejlige dage i København, hvor modeugen har fyldt det meste :)
Jeg har set en del modeshow, bl.a. Cover Kids, NOA NOA Miniature og Petit by Sofie Schnoor. Jeg er fyldt op af nye indtryk, dejlig stemning, nye farver, fede detaljer og nye idéer! Jeg brugte en del tid sammen med Britt fra Dalegarn og vi har snakket og brainstormet. Jeg har tænkt og tænkt på de lange snakke vi har haft om garn, farver, om strikkeverdenen og om strikkemode - om moden i det hele taget og om forene de to :)
Herover er de nye farver, som i den store modeverden vil præge efterår/vinter 2013-14. Det er de farver vi skal strikke i! Og det er forhåbentlig de farver vi vil kunne finde på garnforretningernes hylder sidst på sommeren! Der kommer rigtig meget gråt ind i modebilledet til efteråret! Brug det i striber sammen med en fræk orange eller koboltblå! Grafiske mønstre er på vej, ikke kun i sort/hvid men også i farver!
Så mangler vi bare, at vi ude i strikkeverdenen strikker, så det passer ind i modebilledet! God strikkelyst!
Tak for en god og inspirerende weekend :)


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...