torsdag den 30. maj 2013

onsdag den 29. maj 2013

Nyt stribet indkøb...

Jeg har lige været en tur i Fakta :) Jeg har købt en ny vase. Med fine grå striber. Den kostede 20 kr :)

søndag den 26. maj 2013

Weekenden i billeder...

Weekenden har stået på havearbejde! Igen :) Men vejret er jo helt perfekt til det og der er altid noget at gøre! Denne weekend skulle flisegangen op til drivhuset laves færdig! Vi har haft en del diskussion om denne, for Flemming går lidt for meget op i vaterpas og sand til at lægge fliserne i og den slags :) Jeg ville bare have smidt fliserne i jorden og så er det fint! Men nu ligger fliserne der, snorlige og fine! :)

 Jonas har været flittig med skovlen for at hjælpe. "Man får jo ikke store muskler af ingenting, mor!" :) Jeg har også fået fræset det sidste stykke jord, hvor græs og mælkebøtter har fået lov at boltre sig det seneste års tid! Det var en hård omgang, og mine arme kan snart røre jorden! Men nu er jorden klar til gulerodsfrø m.m.

Mine skuldre er blevet noget røde i løbet af dagen (jo, jeg har haft solcreme på) og det har været en lang søndag! Men nu har jeg nået mit mål for weekenden :) I næste weekend skal alt gerne være i jorden :) Og sommeren bliver jo hos os!

lørdag den 25. maj 2013

Det blev alligevel sommer...

 Og lige pludselig var terrassen fyldt med mennesker og hygge! Vi var bare lige et par stykker som skulle spise en grillpølse sammen og pludselig var vi mange :) Nogle have spareribs, andre salat og rødvin og så blev det en lørdagsfest :) Total sommerhygge :)

 De sidste ben fra konfirmationen  (helstegt pattegris) blev taget op ad frysesen og de var gode efter en tur på grillen :) Kasper skulle have levet i stenalderen! Han er god til ben :)

Der blev tændt op i det lille bålsted for at få det sidste varme ud af dagen og drengene drages jo til sådan en ild :)

tirsdag den 21. maj 2013

Mere pinseweekend...

 Vi havde en skøn pinseweekend med sommer og sol! Nu er sommeren slut for nu og i nat lover de anselige mængder regn! Haven trænger, men det siger vi ikke højt! :)
Jeg har været i haven i weekenden, jeg har bagt brød, købt årets første vandmelon og så har jeg lavet en total skøn tomatpesto, som jeg fik "opskriften" på af en kollega. Og hun havde ret, den er fantastisk :) Jeg har i hvert fald lavet den som jeg husker...

En god håndfuld solsikkekerner (pinjekerner er jo i top, men mit dagpengebudget rækker ikke hertil), et par soltørrede tomater, et fed hvidløg, et par tsk. tomatpure, groft salt (jeg har brugt Læsø Salt) og så olie efter smag, jeg brugte lidt af olien fra tomaterne + lidt olivenolie. Alt fik en tur i mikseren til stavblenderen, jeg har lavet den lidt grov, for jeg kan lide at kernerne kan tykkes :) Smør pesto på brød, det er helt vildt godt! Og så et par stave emmentaler og grønne oliven dertil :)

søndag den 19. maj 2013

torsdag den 16. maj 2013

Tulipan-90'er-mode??

Jeg købte sidste år jeg nogle tulipanløg, og uden på posen var der et billede af både og sorte og hvide tulipaner. Dem har jeg glædet mig til at se! Men de er alle lilla!! Farven er såmænd meget flot, men det var ikke lige det jeg forventede.
Men tulipanerne har vist sig at have en svaghed for 90'er fænomenet hvor alting skulle have 3 forskellige højder! Jeg kan bl.a. huske fyrfadsstager i 3 forskellige højder! :)
Jeg tror de bliver klippet i morgen, for jeg trænger da vist til noget nyt her - og så skal jeg nok få bugt med ukrudtet også :)

onsdag den 15. maj 2013

Sommer, sommer ikke, sommer...

  Det har regnet og været overskyet det meste af dagen. Men da vi kom hjem klarede det op og vejret blev da helt fantastisk! Faktisk så godt at vi blev enige om at spise ude i pavillonen :) Den er dejligt varmet op ad solen og der var lunt og godt! Menuen stod på æggekage, bacon og majskobler + salat, purløg og hvad dertil hører. Og selvfølgelig en kold hvidvin :)

 Jeg er i praktik lige nu hos et firma som syr telte, markiser, sejl osv. I går havde jeg vores trampolin med på arbejde og den fik lappet et par huller i dugen hist og her :) Nu mangler jeg bare kantpuden!

 Klar til mad :) Flemming og mig har lige fået nye mobiltelefoner, så hvor end man ser os, sidder vi med mobilen i hånden :)

Måske tror Kasper ikke, at han kommer med i billedet :)

søndag den 12. maj 2013

Udbryderne...

I dag er vist dagen, hvor pralbønnerne skal plantes ud! "Morgenmaden" er indtaget og nu er gummistøvler og havehandsker klar! :) Det kommer IKKE til at regne i dag, vel?!!

lørdag den 11. maj 2013

Blomster, garn, garn og garn...


I dag havde Tina og mig sat et stramt program. Vi startede kl. 10 på Torvet i Hals, hvor Hals Havekreds afholdt det årlige plantemarked. Her kan alle møde op og sælge/bytte planter osv. Og priserne er meget overkommelige! :) Her røg de første kontanter til planter, dahliaknolde og nogle skønne staudestøtter i stål! Jeg fik bl.a. gul engblomme! Jeg købte en sidste sommer, men min hundehvalp gravede den op!


Derefter gik turen til Gug, hvor Kenneth havde slået dørene op hele weekenden :) Der var total hyggelig stemning udenfor, hvor flere sad og hygge-strikkede! Arh vi skulle da have haft strikketøjet med :)
Poserne blev fyldt med gode sager og vi er vist mere end klar til nye projekter!

Dagen endte i Saltum. Her et billede af fantastisk frokost :)
Det er så hyggeligt med sådan en dag. Vi mødte gamle strikke-bekendtskaber, andre bloggere og ligestillede garn-hungrende strikketanter! Jeg er helt fyldt op af indtryk - og nye idéer!
Nu slumrer jeg i sofaen, hvor Flemming og Kasper ser "drengerøvsfilm" :) I morgen skal jeg i haven og plante mine nyindkøbte godter!



Kors-genser for Dale...

Så udkom en af de modeller jeg har strikket til Dale Garn :) Den oprindelige bluse er strikket i lilla med sølv kors, men denne er dag også ret fin! Skønt at se sine modeller komme ud i verden :)

fredag den 10. maj 2013

Det regner, det regner ikke, det regner...

Vi tæsker ud og ind i dag! De der 2 mm regn de havde lovet i dag er forlængst overskredet! Men jeg har fået gravet et bed til min nye kæmpe mammutblad! Min køkkenhave er ved at ligne noget og senegræsrødderne bliver færre og færre :) Nu er det tørvejr! Så ud igen :)

torsdag den 9. maj 2013

Kan man vende en bønne forkert?!

 Jeg har sået pralbønner. Og man kan åbenbart godt vende sådan en bønne forkert (?!)

 I hvert fald så det meget mærkeligt ud, da bønnen begyndte at spire og rødderne kom først op! Senere er selve spiren så kommer ud af siden af potten!

 Jeg har åbenbart vendt dem alle sammen forkert, men det er da altid noget, at de selv kan finde vej i den rigtige retning :)

I morgen skal de vist plantes ud i nogle større potter og i den rigtige retning :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...