tirsdag den 23. juli 2013

Weber-pizza-debut...

 Flemming fik en pizzasten til Weber'en i fødselsdagsgave i søndags. I dag skulle den afprøves. Mega succes! :) Pizzaen blev rigtig lækker med perfekt sprød bund! Drengene har nu bestilt pizza hver dag resten af ugen :)


lørdag den 20. juli 2013

Uge 1...

 Så gik den første uges ferie. Vi tog sammen med vores veninde og hendes 3 piger, på camping i Haderslev. Det var fantastisk hyggeligt! Alle ungerne nød det og vi voksne hyggede max! :)

 Vi havde hunden Medina med og hun opførte sig eksemplarisk :) hun er en rigtig campinghund! Vi lod Oskar komme på ferie hos mine forældre og det havde han også nydt (han blev vist lidt forkælet) :)

 Jeg fandt den perfekte hulsten :)

 Primitiv madlavning og grillhygge hver dag :)

 Selvom vejret var helt perfekt, blev aftenerne lidt kølige og så samledes vi omkring grillen, myggelys, kaffe, rødvin og dyner :)

Solen var mest på den gode side af skyerne :)
Vi badede ved Lillebælt, var i vandland, spillede fodbold, gik ture ved stranden, var på shopping i Haderslev og det var en rigtig dejlig ferie! Vi sluttede af med en tur til Tyskland, hvor vi nu har tanket op til resten af sommerferien :)

søndag den 14. juli 2013

Sommer...

 En sommerbuket af ærteblomster :)

De 3 første pæretomater er høstet :)

En lang, varm, sjov og hyggelig weekend er slut og det er årets Skansefest også. Der er drukket kolde øl i teltet og på græsset, der er spist god mad, hørt musik, danset og grinet, der er hygget med gode venner og der er grinet højt og længe til Hals Revyens årlige højdepunkter og sidste sladder fra byen, drukket flere kolde øller på den lokale kro, kørt i karrusel og oset i kræmmergaden. Nu er vi trætte og tunge i hovederne, måske var det musikken, måske var det af at grine så meget, det kan i hvert fald ikke være noget vi har spist eller drukket :)
Nu er ungerne hentet, og vi nåede at besøge tivoliet sammen, spise den årlige candyfloss, købe flæskesvær og kaste bolde i vognen med porcelæn :) Om lidt rammer vi sofaen og i morgen tager vi for alvor hul på vores sommerferie! :)

fredag den 12. juli 2013

Sommerferie...

Så gik der sommerferie i den :) 3 ugers ferie forude og vi er så klar!
I aften skal vi ses årets revy til Skansefesten i Hals :) Om lidt mødes vi med gode venner og varmer lidt op :) God sommer!

onsdag den 10. juli 2013

Kaspers favorit...

Kasper forstår at starte dagen på fuld mave :) En skive toastbrød (eller hvor mange han nu kan spise) udhulet med et glas, et æg slået ud heri og så på panden til det er gyldent + lidt grønt - som her er gult og rødt :) Til Kaspers ærgrelse er denne menu ikke er noget der gentager sig hver morgen :)

tirsdag den 9. juli 2013

Og så kom sommeren...

Puha, så skal tallet ude til højre rettes igen :) Men vejret er fantastisk, vi har spist morgenmad på terrassen og jeg har fået dejlige gaver :)


Dagen står på hygge på terrassen, is på havnen og restaurant besøg i aften :)

mandag den 8. juli 2013

Nu med hjertefacon...

Se lige en fantastisk tagetes. I hjertefacon! Den er da fin :) Jeg kan nok ikke forvente af resten af blomsterne bliver sådan :)

søndag den 7. juli 2013

Skøn og varm weekend...

 Weekenden har været dejlig lang og varm :) Lørdag holdt vi fødselsdag for Jonas som blev 14 år. 14!!! Vejret var helt fantastisk og vi havde inviteret familie og venner til en dejlig fest på terrassen. Og lillebror Kasper var i hopla :)

 Jeg diskede op med lækkerier på buffetbordet og Flemming stod bag grillen. Jonas havde ønsket sig to ting til menuen. Fastelavnsboller og frugtsalat! Så vi startede eftermiddagen med fastelavnsboller og frisk frugt :) Og desserten stod selvfølgelig på frugtsalat.

 Vejret var perfekt og stolene blev rykket rundt i takt med at solen flyttede sig :) Selvfølgelig står mændene (min far, min bror og Flemming) og sparker til hjulet på grillen :) eller hvad de nu laver... En mandeting :)

 Til sidst forsvandt solen, men festen sluttede ikke af den grund :) Jeg havde hængt tæpper på alle stole og vi tændte op i bålstedet på terrassen. Total hygge :)

 Vi havde lavet bål i haven og der røg et par poser skumfiduser og nogle ruller mariekiks :) De store drenge sad om bålet og snakkede og hyggede... Her Jonas og hans kammerat, som var på besøg.

 Resten af ungerne legede rundt omkring :) Her Kasper og mine niecer. Inde i huset holdt en lille flok piger til, de hyggede med "drinks" og tøsesnak - og vistnok noget Just Dance på Wii :)

 Da mine niecer havde plaget deres mor hele aftenen, fik de lov at overnatte hos os i nat :) Skønt med en lille bitte miniferie hos faster Mette :) Inden jeg kørte dem hjem i dag, tog vi en tur på stranden. Vi kørte til Hou, for Kasper synes at vores egen strand er lidt kedelig efterhånden. Stranden i Hou ligner vores strand fuldstændig, men pyt, vi kørte de 8 km til Hou :)

 Der var skønt i dag, men der er stadig rigtig mange brandmænd!

 Nogle steder var det en udfordring at nå ud til vandet :)



 Vi havde en hyggelig formiddag på stranden inden pigerne skulle hjem :) Tak til alle for en dejlig weekend!

Kasper gik i sine egne tanker og "vandede" blomster med sin vandpistol i dag, og pludselig så jeg dette på fliserne :) En mors hjerte smelter :)

tirsdag den 2. juli 2013

Turen går til...

 Drengene holder sommerferie, og for at de ikke skal komme til at gro fast foran deres computerskærme, prøver jeg at aktivere dem lidt ind imellem :) I dag kørte vi til Klim, som ligger ovre på Vestkysten i nærheden af Fjerritslev. Vi er jo blevet helt vant til Østkysten - eller drengene er, for jeg er selv vant til Blokhus fra min barndom :)
Vejret var noget blandet på vejen tværs over landet, vi kørte i øsende regn men også dejlig sol!

 Da vi nærmede os Vestkysten kunne vi se blå himmel forude - turen var reddet :)

 Vi havde taget Oskar med. Han er ikke meget for at køre i bil, men vi satsede, og han var helt vildt med stranden - men bestemt ikke vandet! :)

 Den del af stranden vi valgte at køre til, er vist ikke en badestrand. Den er i hvert fald fyldt med sten, men det var præcis derfor vi kom :) Drengene kan gå i timevis og glo nedad og finde sten, slå smut med sten og lave konkurrencer :) Dog var bølgerne ikke rigtigt dertil i dag :)

 Vi fandt et stort, meget smukt, stykke drivtømmer! Jeg kunne ikke have det i bilen, det kunne ellers pynte hjemme i haven! Men Oskar blev lykkelig, for så var der da noget at tisse på! :) Så hvis nogen finder det og bliver fristet, så er det ikke kun vand det er gennemvædet af... :)

 Selvfølgelig blev drengene våde op til knæene! Med strømper og sko og det hele :) Så vi sad lidt for at tørre inden vi vendte snuden hjem igen :)
Der var ikke mange buske at tisse bag ved, så jeg sender hermed en undskyldning til det unge par der kørte forbi i bil, da jeg ikke kunne holde mig længere og måtte sætte mig midt i det hele... :)

 "En eller anden" har åbenbart haft fat i min mobil uden at jeg har opdaget det :)

Og man må jo ikke tage sten med hjem - tror jeg da - men vi kom altså til det alligevel... :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...