tirsdag den 19. august 2014

Grotta Gigante...

Vores vej rundt i Norditalien som turister, gik en dag til Grotta Gigante, som ligger ved Trieste, lige i nærheden af Venedig. Sådan en rigtig drenge-aktivitet, som gav moderen ret til en shoppetur dagen efter :) Men det var nu et helt utroligt spændende besøg!
Grotten siges at være verdens største af sin art, en drypstenshule. Inden vi begav os ned i dybden, besøgte vi et museum, som kunne fortælle om fund, der viser, at grotten allerede blev brugt i forhistorisk tid, men den havde ligget gemt og glemt i årtusinder, og først i 1841 begyndte man at udforske hulen. Godt det ikke var mig, siger jeg bare! :) Den blev åbnet for offentligheden i 1908.

 Grotten er ca. 100 m dyb og 170 m lang, og Peterskirken i Rom kan stå derinde! Vi gik ned i dybet ad ca. 500 trappetrin (jeg talte ikke, guiden fortalte det...) Der blev langsomt mørkere og koldere på vej ned. Nede i bunden er der en konstant temperatur på 12 grader, så det var en kølig fornemmelse fra de overjordiske 30 grader :)
Et stykke nede, blev Kasper betænkelig og begyndte at græde. Han synes simpelthen, at det var så uhyggeligt! Vi måtte forsikre ham om, at hvis dette var farligt, så havde vi aldrig taget ham med derned :) Der gik dog ikke længe, inden han helt glemte sin angst og synes at det hele var mega sejt!

 Fugtigt og klamt var der, og nogle steder dryppede det ned i hovedet på os :)

 Og så står man der, med sit helt nye kamera, og vil gerne gengive hvor stort og imponerende flot det var - men det var jo helt umuligt. Der skal vist mere end en almindelig blitz til at lyse det kæmpe store rum op!








Mine drenge :)

 Kasper ventede bare på, at "Gollum" skulle springe frem :)

 Her hænger en af de gamle stiger fra fordums tid :) Og selvom opstigningen var hård, ad mere end 500 trappetrin, så var jeg glad for, at det ikke var mig der skulle op på rebstigen her!

 Og lad os så komme op igen! Vi var nede i grotten i en times tid. Det var en stor oplevelse, men det var rart at komme op igen :)

 Ude igen :)

Selvom der var overskyet, blev vi ramt af en mur af varme da vi kom ud af grotten igen.
Tænk at menneskehænder har udforsket hulen, uden de store hjælpemidler. Der er ført strøm helt ned på bunden, så der er lys rundt omkring, ikke meget, men lys, trapper og gelænder fører en rundt i hulen og sikkerheden er selvfølgelig helt i orden.
Rundt omkring sad små indgraverede mindeplader i væggen, hvor arbejderne igennem tiden har givet op. Det gav lidt at tænke på :) Et meget spændende besøg, der klart kan anbefales hvis man kommer på de kanter :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...