mandag den 31. marts 2014

Påskeugler...

 Der arbejdes på højtryk for at have noget at byde på, når den lokale kunstbutik åbner i påsken :) Her er en flok påskeugler klar :)

 Nøglesnore på vej...

Og der er ikke kun påskeugler, men også påskehøns på vej :)

søndag den 23. marts 2014

Påskeugler...

Så er der klippet ugler! Lige om lidt er der påske og dermed påskeudstilling i byens kunstbutik Atelier the Artist :) Og ikke fordi ugler er særlig påskeagtige, men i år skal jeg være med! :)

Angry bird...

 I går lød der et kæmpe bump mod ruden i stuen. Flemming gik ud for at få fat på offeret før Oskar og blev lidt forskrækket, for den var kæmpe stor :) Den var noget groggy og gjorde ingen modstand, da han tog den op.

 Jeg var lidt i tvivl om, hvad det var for en, men efter at have sendt billedet til min far, fandt vi ud af, at det var en kærnebidder. Det kunne vi vel have sagt os selv, med det næb :)

Kasper mente at der var tale om en "Angry Bird" og det er nok ikke helt forkert :) Den er kommet sig og er fløjet sin vej igen...

søndag den 16. marts 2014

Grønt drys...

Karse er forår og påske (og dermed snart påskeferie) :) Vi spiser mange æggemadder her hjemme for tiden :) Min venindes høns er gået i forårsmode og lægger æg til den helt store guldmedalje :) Og karse er den nemmeste vej til lidt grønt på maden. Vi har to skåle med karse, og når den ene er spist sår vi igen og vupti, så er der karse igen :)
Til sommer sår jeg karse i køkkenhaven, hvor det lov at vokse sig stort og bliver brugt i salat.

Mange lange omgange...

Snart er det næste projekt for Stof og Stil klar til aflevering - jeg har lige nu 650 m på pinden! :)

onsdag den 12. marts 2014

Grønne fingre...

 I går var jeg til blomsterforedrag i Nørresundby. Hele to foredrag faktisk :) Det var hos Birgitte som kan findes på bloggen her :)
Det var to meget inspirerende kurser og jeg fik mange gode fif med hjem. Specielt blev jeg en del klogere på pelargonier, som jeg er ret vild med! Jeg købte mig et par nye stiklinger, fik andre forærende og oveni hatten gik vi alle derfra med en lækre goodie bags med frø og stiklinger :)

Min favorit anskaffelse er denne Crocodile Pelargonium som er helt vild fin :) Kom sommer og sol!

tirsdag den 11. marts 2014

Model for Dalegarn...

I denne uge er der et tillæg til Familie Journalen, og her er min model som jeg for et par år siden lavede for Dalegarn :) Det var faktisk min svigermor, som opdagede det :) Skønt at se at modellen stadig bliver brugt :)

søndag den 9. marts 2014

Det er forår, det er sol og det er søndag...

 Der er støvsuget, ryddet op i hjørnerne, tøjet er hængt ud og vaskemaskinen snurrer endnu, hunden er luftet og der er forår i byen, drengene sætter trampolinen op og Flemming flækker brænde...

Så nu sætter jeg mig her, stille og roligt og med Madsen i radioen, med mit strikketøj og lader søndag eftermiddag komme til mig :)

lørdag den 8. marts 2014

Søndagstur på en flot solskinslørdag...

 Det plejer jo at være om søndagen, at man tager familien med på tur. Men når nu vejret har været så dejligt i dag, så skulle det være i dag :) Turen gik derfor til vores lokale hundeskov, som ligger lige uden for Hals. Alle blev luftet, både computerzombiedrengene, far, mor og hund...

 Det sidste blæsevejr har vist taget hårdt på skoven, for flere steder var der væltede træer.





 Vores hundeskov er også en skov som er yndet af både heste og montainbike ryttere :) Det har nu aldrig været et problem, synes jeg, sådan som man har hørt flere andre steder...

 Overalt er der tegn på forår! :)


 En dreng og hans bedste ven :)







Kasper har fundet et lille bitte (nærmest microskopisk) fyrretræ og det skulle med hjem! Nu står det i en potte udenfor, med lidt lav omkring sig - "så føler det sig bedre hjemme"... :)

tirsdag den 4. marts 2014

Kokosolie...

Blot til info, så er der kokosolie fra Urtekram på tilbud i SuperBest i denne uge, kun 67,46 kr. :)

søndag den 2. marts 2014

Den lille grankogle...

I dag fik jeg - trods hovedpine efter lidt for sjov aften i går - taget mig sammen til at sætte mig foran symaskinen og få nogle hængepartier ud af verden. Nu er naboens bukser syet ind, andre bukser lagt op og lappet, en skjortebluse har fået korte ærme og en lynlås er skiftet. OG en ny pude til sofaen er født :)
I efteråret, eller vist nok lige inden jul, købte jeg det her skønne pudestof med en grankogle i Stof og Stil. Den er jo hurtig at sy! Eller... jeg fik det aldrig gjort :) Men nu er den færdig, med mint farvet tittekant og en lille dunpude indeni, som også er fra Stof og Stil. Den måler bare 29 x 29 cm og er rigtig lækker og fin! Og nu er min hovedpine forsvundet, jeg sidder i sofaen og hygger lidt, inden dynerne kalder og en ny uge starter i morgen når vækkeuret ringer kl 5.30...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...