tirsdag den 29. april 2014

Lige om hjørnet...

Så er det snart konfirmationstid :) Nogen er allerede konfirmeret, men her hos os er det i dagene omkring Storbededag.
Min venindes tvillingepiger skal klædes på til den 17. maj og kjolerne er klar meget snart :)
Indtil videre er det en stor hemmelighed, men jeg skal nok vise jer billeder af de smukke tøser efter den store dag :)

søndag den 27. april 2014

Privat tomatplanteleverandør...

Så kom der en kæmpe leverance af tomatplanter, agurkeplanter og chili- og peberplanter! I år har jeg nemlig slet ikke haft tid til at gøre arbejdet selv, så Tina har sået og opfostret planterne for mig :)
Inden længe kan de få plads i mit drivhus. Der er både frilandstomater, ribstomater, bøftomater, busktomater, stærke og milde chili, frilandsagurker og salatagurker og meget mere - hele 27 forskellige slags faktisk! :)
Jeg har været i køkkenhaven hele dagen, og i morgen kan jeg sikkert slet ikke stå ud af sengen :) Jeg har lagt de første kartofler og gjort jorden klar til de næste afgrøder, som snart skal sås. Hvis jeg bare ikke skulle på arbejde - det tager alt for meget af ens fritid :)

mandag den 21. april 2014

Martha...



Så er Martha klar :) I kan finde hende på Amio :)

lørdag den 19. april 2014

Gaven til svigermor...

Her er så gaven til svigermoren der har alt :) En etagehave i 4 etager, som kan står udenfor hendes dør på den fælles terrasse på 1. sal. Der er nemlig ingen have til lejligheden, så her er lidt af hvert: jordbær, persille, purløg og en masse skønne blomster at kigge på :)
Hun blev glad :)
Vi har holdt en hyggelig fødselsdag for hende her hos os i dag, med kaffe, lammekølle på grillen og dejlig dessert :)

fredag den 18. april 2014

Hjælp søges...

Jeg er lige på trapperne med en ny opskrift. Jeg mangler bare lige et par strikkekyndige øjne til at læse opskriften for mig. Jeg har allerede haft én dygtig strikker til at kigge, men flere kritiske øjne skader jo ikke :) Hvis du kunne tænke dig at hjælpe mig, så læg din mail adresse i en kommentar og jeg sender dig opskriften... Tak :)

Nu har jeg vist fået den hjælp jeg skal bruge :) Tusind tak!

tirsdag den 15. april 2014

Båndsalat...

Da jeg kørte til Aalborg i dag, kom min bil til - helt af sig selv - at svinge ind til Stof2000... Jeg kom derfra med en bunke skønne bånd :) Det er jo hvad der kan ske...

Forårsamok...

Jeg har været i Plantorama :) Ens forårshumør bliver kraftigt forstærket under sådan et besøg! Min svigermor har fødselsdag påskelørdag og jeg har derfor indkøbt gaven til svigermoderen der har alt :) Jeg siger ikke mere lige nu, end at den indholder jordbær, persille og dejligt forårsblomster :)
Men ud over gaven til svigermor, fik jeg også købt lidt ind:) det blev til en skøn hvid silkepæon, ramsløg, lidt uundværlige frø til samlingen, sætteløg i flere varianter + det løse (bl.a. kødben til Oskar) :)

søndag den 6. april 2014

Vi har brug for en byggesagkyndig...

 Fuglene har travlt med redebyggeri rundt omkring. Men den solsort, som forsøger at bygge rede under taget på vores terrasse, kommer ikke så heldigt fra start... Den har forsøgt i flere dage, men det bliver ligesom ikke rigtigt til noget :) Den gør ihærdige forsøg, og slæber grene og blade sammen, men det hænger ikke rigtigt sammen for den :)

 Hver gang den har fået noget bakset sammen, så falder det fra hinanden igen...

 Et par gange har den haft fat i noget af det rigtige og det den skraber sammen har faktisk lignet en rede. Men efter lidt tid med asen og masen, så falder skidtet fra hinanden igen :)

Det hele ligger på fliserne rundt omkring og der bliver vist ikke mange unger ud af det i år :)
Oskar kan bare ikke forstå, at den ikke kommer ned og leger :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...