mandag den 26. maj 2014

Andrea med striber...

Jeg fik lige lyst til at afprøve Andrea i striber. Jeg har strikket i 2 tråde Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg.dk - vistnok noget Rullesten, Konkylie og Refflisia :)

torsdag den 22. maj 2014

Børnehjørnet er blevet voksent...

 I flere år har vi her bag ved huset haft et "børnehjørne". Her har drengene gravet, bygget og lavet mudderhuller. Nu skal hjørnet forvandles til et bed til moderen, så hun kan få sin lyst styret med flere blomster og buske :) Jonas er mester i at grave! Her har ligget en kæmpe dynge jord, med skvalderkål, græs og sten. Nu begynder det at ligne noget :)

 Nu kan man pludselig også se, hvor faderen er kommet til, når vi snakker bygninger... Tsk tsk, nu er det i hvert fald plads til at få skidtet gjort færdigt! :)

 Jeg har spraymalet en blå linie på græsset, så den unge mand kan se, hvor langt han skal grave ud :) At han så har gravet indenfor den blå streg, det har jeg undladt at kommentere :) den forsvinder jo nok når græsset skal slås igen...



Der har været dejligt havevejr i dag. Himlen har været skyet, så ingen solskoldninger i dag :) Min køkkenhave er næsten sået til, der mangler ikke så meget :)

onsdag den 21. maj 2014

Morgentur ved vandet...



Morgentur ved vandet sammen med hunden... Det ser lidt grumset ud på himlen, men det er ikke svært at mærke, at der om et par timer vil være blå himmel og varme solstråler!
God dag til jer alle :)

søndag den 18. maj 2014

De smukkeste konfirmander...

I går var endelig dagen hvor Eva og Ida skulle konfirmeres! Min venindes smukke tvillinger :) Vejret var helt perfekt, det var en skøn dag og pigerne nød hvert et minut!
Jeg har syet begge kjoler, pigerne har selv designet og været med på sidelinjen under hele mit arbejde med kjolerne :)
Idas kjole (med blonder) har en lukning i ryggen med 20 meget små betrukne knapper! Derudover er der syet mange små perler rundt omkring på blonderne. Evas kjole er i draperet chiffon med besætning på brystet af mange bling bling similisten! :)




Pigernes far er brandmand, så selvfølgelig blev pigerne hentet udenfor kirken i en brandbil :) Uden sirene... :)


torsdag den 15. maj 2014

Storbededagsferiesysler i haven...

 Jeg har truet med det længe... Men i dag blev det altså! Jeg kastede mig over bedet på terrassen med syrenen!

 Der ligger en masse flotte sten - med en masse ukrudt i mellem... Jeg måtte have alle stenene op for at komme til. I syrenen hænger også mad til fuglene, så alverdens underlige planter har sået sig selv, når fuglene smider frø fra middagsbordet :)

 Sådan! Nu blev det fint igen og kan forhåbentlig holde hele sommeren! En lille skål med vand til fuglene er også synlig igen :)

 For et par år siden klippede vi syrenen helt ned. Før var her indkørsel og syrenen stod i et stort bed med en masse andre buske og træer. Da vi besluttede os for at lukke indkørslen af og lave terrasse i stedet, blev vi hurtige enige om, at syrenen skulle bevares!
Vi klippede den ned til ukendelighed, og jeg har været meget spændt på om den nogensinde blev pæn igen. Den har ikke blomstret de sidste par år, så derfor sagde jeg, at hvis den ikke blomstrede i år, så skulle den væk! Flemming truede med et springvand i 3 etager i stedet, og heldigvis blomstrer syrenen i år :)

 I en storm for et par år siden, var syrenen ved at vælte. Midt om natten var Flemming ude for at støtte den med en ekstra stamme og den har stået der siden :)


Endelig har jeg fundet min cykel frem igen :) Den er flad på begge hjul og den har ingen kæde, men den er stadig anvendelig til noget :)

mandag den 12. maj 2014

Sokker #5...

Par nr. 5 har været længe undervejs :) De er strikket i Arwetta + en rest karrygul fra gemmerne. Jeg er blevet helt vild med at løfte masker af, så jeg er fortsat i dette mønster. Kurven med strømpegarn bugner stadig, så jeg må hellere snart gå i gang med par nr. 6...
I går købte jeg nye strømpepinde i Bindestuen i Saltum. Denne gang skal jeg prøve kulfiberpinde med metalspidser :)

søndag den 11. maj 2014

Uldsøndag...

I dag har jeg besøgt Garnudsalg.dk i deres nye lokaler i Aalborg! Hold da op hvor er der blevet fint! Store, dejlige og lyse lokaler med albuerum til mange strikkere på en gang! Helt sikkert et besøg værd hvis nogen skulle komme på de kanter :)
Bagefter gik turen til Saltum og den årlige Uldfestival. Vejret holdt sig nogenlunde tørt og Tina og jeg havde en skøn dag - uden de helt store indkøb... Det er jo egentlig ikke garn vi mangler... :)

lørdag den 10. maj 2014

Arbejd arbejd...


Jeg har i det mindste fri i morgen, og så går turen til både Garnudsalg på Indkildevej i Aalborg og til Uldfestival i Saltum :)

mandag den 5. maj 2014

Weekenden i billeder...

 Fredag efter arbejde startede weekenden med en middelalderfest :) Med dans og mjød i lerkrus, rådyrkølle og fladbrød på bål, med snak og sang og latter, med hygge og varme omkring bålet.
Lørdag stod den på besøg af niecerne. Vi gik en lang tur i hundeskoven og var på havnen for at spise is :)
Middelalderdragterne fik en tiltrængt vask efter en lang aften omkring bålet...


Weekenden indeholdt også strikketøj, nyudsprungne æbletræer, god mad og hygge med dejlige gæster, havearbejde og et par syprojekter :)
Nu er det mandag og ugen er startet på en frisk. Med regn her i Nordjylland, som er tiltrængt for haven :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...