tirsdag den 30. september 2014

UFO-futter...

I min oprydning i garnlageret, fandt jeg lige en stak futter. Nogle er allerede filtede, andre er slet ikke syet sammen endnu. Måske var det tiden at få det gjort :)

Posten leverede den fineste pakke med garn...

Jeg har fået lyst til at afprøve Tusindsfryds Engleuld og i dag modtog jeg en fin pakke. Den var så fint pakket ind, og indeholdt ud over garnet en lille hilsen + 3 maskemarkører :) Skønt med en lidt personlig pakke - tak til Tusindfryd - jeg glæder mig til at slå masker op :)

mandag den 29. september 2014

Der var jo ligefrem havevejr i dag...

 Havens planter er kraftigt på retur og efteråret har sat ind. Men der er også ting, som først kan nydes nu, så som butternut squash :) Mine planter har bredt sig i næsten hele køkkenhaven og der er mange squash på vej.

 De stolte kavalerer er stadig en smule stolte, men mindre imponerende. Dog bliver der stadig klippet en del buketter.

 Op ad stænglerne på de efterhånden visne solsikker, har vilde snerler nu overtaget.

 Det meste i drivhuset er klippet ned og druerne kan nu nyde alt lyset næsten alene. Der er stadig få tomater tilbage, men inden længe er det slut og så skal der vel også høstes druer!

 Tallerkensmækkerne har overtaget hjørnet hvor der normalt er purløg og persille... De får lov...

 Og pludselig sprang en rose ud!

 Purpur solhattene er ikke så ranke og imponerende mere, men stadig smukke.

Og Oskar rendet i hælene af mig med bolden. Kom nu, mor!! Jeg er klar!! :)

søndag den 28. september 2014

Loppemarkedsweekend...

 Det meste af weekenden har jeg brugt på at sælge lopper. Eller... Det var desværre ikke besøgende der var flest af, så salget var ikke imponerende :) Her sidst i september er vejret bare ikke så indbydende til udendørs loppemarkeder. Men det var da et par hyggelige dage - når vi ikke bandede over blæsten og regnen :) Jeg har været sammen med Tina og så kan det jo ikke gå helt galt :)
Lopperne var legetøj, tøj og tilbehør fra gemmerne, altså et børneloppemarked. Og der røg da også lidt over disken - nok til at ungerne er blevet glade for de ekstra lommepenge :)

Et par gutter fra Aalborg Zoo kom på besøg - den ene iført dette dino-kostume. Den var ret god! Og det resulterede da også i et par paniske tårer fra nogle af de mindste besøgende :) 

søndag den 21. september 2014

Vintervarme...

 Forråd indsamles. Der skal hugges brænde til vinterens kolde måneder. Som altid her hos os, er det den gamle ved den automatiske brændekløver og den unge med det fysiske arbejde :)

 Jonas går til opgaven med liv og sjæl. Med jævne mellemrum skal overarmene tjekkes :) Det er skønt at være 15 år :)

 Jonas kom ind efter kameraet. Der gemmer sig mange ting i sådan en brændestabel :) Han var noget lettet over at dette eksemplar var dødt... Men flot billede!

Denne var dog ikke spor død :) Stor og fed og faktisk vældig flot!

lørdag den 20. september 2014

Ketchup...

 I går besøgte jeg mine forældre. De var ved at drukne i tomater og jeg befriede dem for en stor pose fuld. I dag er de 2 kg blevet omsat til ketchup. Det har jeg ikke prøvet at lave før - men det bliver helt sikkert ikke den sidste gang! :)

Jeg startede med en stor grydefuld og efter 4 timers indkogning er der denne slat tilbage:) Ved ikke hvor længe det kan holde sig i køleskabet, men jeg tror ikke at det holder sig så længe, for det bliver sikkert hurtigt spist :)

torsdag den 18. september 2014

Lidt til lageret...

I aftes var jeg til en rigtig hyggelig aften i den nye butik - Strik og Stil - i Aalborg. Det var et arrangement, hvor Mette Dahl fra Couture deluxe viste sin kollektion af strik. Og selvom Mette udelukkende strikker på maskine, så var det vildt inspirerende og det var total fede ting som blev vist frem :) Hun kombinerer strik med skind, glitter og pels og pailetter, og det fungerede så godt!
Det var første gang jeg besøgte den nye butik i vestbyen, og det var en meget hyggelig lille butik. Det er ikke sidste gang jeg kommer der, og jeg har da også meldt mig til endnu en café aften i butikken :)
Og så kom der lidt strømpegarn med hjem - til samlingen :)

mandag den 15. september 2014

Sensommergrønt...

Den sidste omgang salat og radiser i denne sæson er godt på vej :)

søndag den 14. september 2014

Søndagsarbejde...

Jeg hækler i hør! Tynd, strid, men utrolig smuk hør, som heldigvis viser sig fra sin bedste side efter vask :) Projektet skulle gerne lande hos Stof og Stil i løbet af næste uge, så i de næste dage skal der monteres og finpudses :) Jeg tror det bliver godt! I må vente med at se mere til foråret:)

lørdag den 13. september 2014

Bazar Guldbæk...

 Jeg har været til Bazar ved Guldbæk Friskole i dag. En rigtig hyggelig eftermiddag i selskab med Tina, som ses her på billedet :) På Bazaren blev solgt og byttet brugt børnetøj, legetøj, fodtøj, bøger og meget andet. Tina og mig havde fået lov til at medbringe lidt nyt også :)

 Dukkehuset her stod i en stand overfor mig, og der blev leget med det undervejs. Hyggeligt :) Det fik heller ikke lov til at stå der længe inden det blev solgt :)

 Hele skolegården var i brug. Det er et fantastisk hyggeligt arrangement! Der blev solgt kaffe og kage til støtte af Friskolen, og stemningen var rigtig hyggelig :)

 "Astrid og Daniels ting og sager"
Håber de fik udsolgt :)

Og jeg købte nye sko! Der var nemlig også lidt til voksne :) 100 kr! Jeg er glad!

fredag den 12. september 2014

Eddersmukt...

 Her til morgen er tågen tæt og det tegner til en dejlig varm dag. Kasper og mig tog kameraet med rundt og kiggede på fascinerende bygningsværker fyldt med dug :)








søndag den 7. september 2014

Årets fedeste Bazar...

Det er vel ikke nødvendigt at kommenterer ovenstående yderligere? :)

lørdag den 6. september 2014

Tilbage til fremtiden...

Så har vi været i Middelalderen i de sidste to dage og nu har vi ramt 2014 igen!
Det har været fantastiske to dage, med godt vejr, mange besøgende og alt klappede som det skulle. Der har været ridderkampe, kædedanse, optog igennem byen, æbleflæsk, klatkager, får (som var et lam) i kål, fladbrød, mjød i drikkehornet, heste, gøgl og musik, salg af honning, smykker og lædervarer, der er blevet fremstillet skjold, gået på stylter og meget mere.
Efter to dage med jord under neglene og røglugt helt ind under huden, er vi nu godt trætte og er glade for at der "kun" er søndag i morgen :)
















tirsdag den 2. september 2014

Middelalder på vej...

I weekenden løber den årlige middelalderfestival af stablen her i Hals. Min synål har været rødglødende de sidste 14 dage for alle skal have nye dragter :) Det meste bliver syet på maskine, men alle synlige sømme skal syes i hånden! Her til aften har jeg afleveret en god stak tøj, og i morgen er afsat til syning af lidt nyt til mine egne. Jonas og Kasper er jo vokset ud af deres dragter fra sidste år, så der skal nyt til :)




 2013

2013

Kig forbi Hals på lørdag, hvor der vil være ægte middelalderstemning, mad på bål, øl i krus, kædedans og sang, spåkone, sol på blå himmel, honning og mjød, riddere i kamp og mange andre spændende ting :)


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...