tirsdag den 27. januar 2015

Projekt nr. 1...

Så blev årets første projekt færdigmonteret - så mangler jeg bare alle de andre ting, jeg er i gang med :) I 2015 SKAL jeg have nedbragt mit lager, og IKKE købe (så meget) nyt!!

søndag den 25. januar 2015

Nu er kurven snart tom...

Jeg hækler mine rester væk - eller gør i hvert fald et forsøg på det, for der er meget og man kan godt komme til at købe lidt ekstra undervejs :) Men for flere år siden, gik jeg i gang med et tæppe (et af flere...) Jeg havde samlet en kurvfuld af udvalgte farver, og gik i gang! Og pakkede det væk igen. Men efter nytår har jeg så fundet projektet frem igen, for nu skal det være færdigt! Jeg hækler på de sidste lapper og kurven er snart tom. Størrelsen på tæppet afhænger derfor af garnmængden!
Så i dag sidder jeg her i solen og hækler, hører radio og hygger. Alle drengene (også den helt store) er trukket på deres værelser og sidder vist foran skærmene hvis jeg kender dem ret :)

lørdag den 24. januar 2015

At hækle sit lager op...

 Jeg sidder og hækler oldemorfirkanter ud af en bunke rester fra lageret. Dette grønne nøgle er snart brugt op og pludselig kunne jeg se, at garnet i midten af nøglet havde en anden farve!!?

Jeg hev indholdet ud og så så det sådan ud! Det er ikke mange gram, så jeg er nok ikke blevet snydt for så meget, men det har jeg godt nok aldrig set før :) Måske har det været det første på spolen, da nøglet skulle vindes op og maskineriet skulle måske lige i gang :)

Så vågnede vi op til vinter...

 Så blev det alligevel vinter her i det Nordjyske... Vi har skovlet sne - vi har også gravet vores nabo, den gamle Kesse, fri af dyngerne, så hjemmehjælpen kan komme frem :)
Vi har leget i dyngerne i haven, egentlig kan Oskar slet ikke lide sneen, for den er alt for kold, men når vi har bolden med, så går det :)






 Drivhuset er et spøgelseshus, efter at stormen Egon har været forbi...


torsdag den 22. januar 2015

Dagen i systuen...

 Jeg skulle bare lige have syet et par puder til Kasper i dag - hvilket jeg også fik gjort :) Men så fandt jeg lige disse påbegyndte patchwork firkanter, og så kastede jeg mig straks over kurven med patchwork rester og gik gang! Måske bliver de til et tæppe engang...

 Oskar synes også at det var rigtig hyggeligt :)

 Der kom også en lille påskehøne ud af resterne...

 ... med en lille lynlås i ryggen til - måske påskeæg... Lynlåsen er kun 10 cm, og det var temmelig vanskeligt at få den syet nogenlunde pænt i :)

Og så lige 4 nålepuder... Nogen skal sikkert have en lille gave i løbet af året :)

tirsdag den 20. januar 2015

Hækleværk...

Så er de sidste julegavepenge omsat til en dejlig pakke fra Sommerfuglen :) Sidsels Sangilds seneste bog Hækleværk + lidt grej til værktøjskassen!
I dag har jeg bagt 32 pølsehorn og 16 calzone til madpakkelageret i fryseren, så nu vil jeg læne mig tilbage og nyde min pakke :)

mandag den 19. januar 2015

Ommer...

Altså den der bemærkning om "at så holder garnet længere"... Den synes bare overhovedet ikke er spor sjov lige nu! Jeg har glemt at tælle, hvor mange gange jeg har trævlet denne hue op! Jeg kæmper imod hæklefastheden, og huen bliver alt for stor! Og selvom det er mig der laver opskriften, så skal min egen hæklefasthed jo gerne passe ;)

søndag den 18. januar 2015

Slut for idag...

Nu er der vasket 7 maskinfulde tøj, bagt madpakkepizzaer til fryseren, støvsuget og vasket gulv i hele hytten + det løse. Nu har jeg bare et par småting tilbage, nemlig at vælge håndarbejde og tv-kanal...

onsdag den 14. januar 2015

Nu er vi altså parate til forår!!

Det sner! Det gider vi altså ikke mere... Nu vil vi have forår! Hyacinter og erantis er på vej på ad jorden. Stop så med det sne! :)

søndag den 11. januar 2015

Søndag...

Så fik jeg lavet min lysestage. Vi har nærmest heller ikke kunne bevæge os udenfor en dør hele weekenden, så det eneste der har været vejr til, var stearinlys og strikketøj inde i varmen :)

torsdag den 8. januar 2015

Lad os kalde det et supplement til lageret...

Jeg kom lige til at købe 10 nøgler strømpegarn... 10 nøgler for 150 kr. Så kan jeg jo strikke det sammen med alle de rester af strømpegarn, jeg har på lager... Så er det vel ok, ikke?! :) Jeg kender i hvert fald en som synes det er helt ok :)

onsdag den 7. januar 2015

Ørnen er landet...

I starten af november løb Panduro Hobby tør for disse trækugler, som kan bruges til den ret så berømte kæde med trækugler og lys :) Jeg holdt øje på nettet, jeg besøgte butikken jævnligt, men ingenting skete... Langt om længe tog jeg mig sammen og blev skrevet op på en venteliste. Jeg fik at vide, at de kom midt i december. I mellemtiden glemte jeg dem faktisk lidt igen, men så i går blev jeg ringet op og i dag har så hentet mine trækugler og kan endelig komme i gang med min "lysestage" :) Karina lavede en for et par år siden, så måske er jeg lidt bagefter :) Jeg synes stadig den er rigtig fed!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...