søndag den 31. januar 2016

Karklud uden plastic...

Jeg er blevet spurgt, om ikke jeg vil lave en opskrift på en karklud, som kan strikkes til brug i Børnehaven Guldklumpen i Guldbæk. De vil helst undgå engangskludene, som jo indeholder micro plast som ikke er super godt for hverken os selv eller vores miljø! Her får I også opskriften - jeg selv er hoppet med på trenden, har smidt engangskludene ud og strikker nu selv mine karklude :)



torsdag den 7. januar 2016

Sommer 2015...

Det er vist ikke hver dag jeg bruger mit kamera mere :) Men jeg ville lige tømme det for billeder i dag, og så fandt jeg disse - de er fra den 9. september 2015 :)
Faktisk har Kasper taget billederne, det er han da ret skrap til! Men hvor er det skønt at se disse sommerbilleder, når der nu udenfor er en snestorm på vej ind over os... hvis det bliver så slemt :)






søndag den 3. januar 2016

Godt nyt strikkeår...

Det er feriens sidste dag... Det var været en dejlig lang ferie og den er blevet nydt i fulde drag! Selvom vi godt kunne bruge en uge mere, så bliver det nu godt at komme på arbejde i morgen, at se kolleger og elever igen :) Man kommer også bare til at sove alt for længe og at blive noget doven af alt det ferie :)
Da jeg i september var på Fanø, købte jeg dette kit, med garn til en fantastisk hue i det blødeste angora garn. Jeg slog masker på forleden, og det godt ved ferie er, at man bare kan læne sig tilbage og strikke indtil man ikke gider mere :) Om lidt er den færdig. Nu er det jo januar, og ligesom alle slankekure, siger man til sig selv, at i år skal garnlageret strikkes op! Der har jeg også tilmeldt mig, og det varer også ved -  lige indtil jeg ikke kan lade være og indkøber noget lækkert nyt :) Sådan går det jo hvert år - også med slankekuren :) Godt nytår derude!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...